Hvad er åndedrætsterapi?

Åndedrætsterapi er en unik og kraftfuld terapiform til dig, der vil udvikle dig på det psykologiske, relationelle, spirituelle felt og samtidig få et sundere og kærligere forhold til din fysiske krop.

I åndedrætsterapi får du nænsom og omsorgsfuld støtte til at komme ned i din krop og forbinde dig med dig selv. I modsætning til gængs psykoterapi, hvor samtalen er i fokus, er det primære i åndedrætsterapi, at du ligger ned og trækker vejret, mens jeg støtter dig evt. med ord og eller let berøring. Åndedrætsterapi er en meget dyb og helende terapiform, der tager udgangspunkt i, at du kan selv - du har selv de ressourcer, der skal til for at hele gamle sår eller blokeringer. Jeg ledsager dig, går med dig kærligt og støttende - uanset, hvad der optager dig.

 Hvad er psykoterapi?

Psykoterapi er mange ting. For mig er psykoterapi en nærværende samtale mellem to ligeværdige mennesker. Vi tager udgangspunkt i det, der lige nu fylder hos dig, og på den ene eller anden måde blokerer for det, du ønsker dig i livet. Vi udforsker det sammen, prøver at forstå det, og går bag om de gode grunde, der er til de mønstre, du har. På den måde kan gamle forståelser blive kasseret og nye kan vokse frem. Når jeg laver psykoterapi kombinerer jeg det altid med åndedrætsterapi, fordi jeg oplever at det giver sessionerne en større dybde og kropslighed.

Læs mere om mig

Praktisk information